Hvorfor ??

Jeg så nedenstående post hos http://pelle.goeg.dk/blog/

Og man sidder endnu engang tilbage med en dårlig smag i munden over hvor ufatteligt småtskårne vi er blevet i Danmark. Og fornemmer DF’s grimme indflydelse på vores lands politik. Mennesker som vil berige vores samfund smides ud, og den voksende intolerance overfor alt hvad som er fremmed er skræmmende. Føj

Og ja Pelle, jeg sidder også tilbage med en virkelige ringe smag i munden. Og dette er jo desværre kun et eksempel ud af mange 🙁

Rodrigos pressemeddelelse er gengivet herunder.

Danmark inviterer mig ud

– Om hvordan man får nægtet opholdstilladelse, fordi man tjener mindre end 33.000 kr.

Af: Rodrigo Serri de Abreu

Mit navn er Rodrigo Serri de Abreu og jeg er 28 år. Jeg har boet i Danmark i over 5 år og har promoveret dansk eksport i Brasilien i over 4 års arbejde på det Danske Konsulat i São Paulo og som praktikant på den Danske Ambassade i Lissabon. Jeg taler næsten perfekt dansk og er snart færdiguddannet cand.merc. i international virksomhedsøkonomi fra Aalborg Universitet. I min fritid har jeg arbejdet flittigt som frivillig med at organisere musikkoncerter i Aalborg og skrive musikanmeldelser for et musikblad. Men nu er det slut.

I april 2005 blev jeg tilbudt et job af et lille nordjysk firma som international sælger til det sydeuropæiske marked. Jeg talte dansk, portugisisk, spansk, engelsk og lidt italiensk, udover det at jeg havde relevant joberfaring og den rigtige uddannelse. Over 4 måneder efter at jeg søgte opholds- og arbejdstilladelse blev jeg overrasket med nyheden: Udlændingestyrelsen nægtede at udstede den. Grunden var, at startlønnen på 24.000 kroner ikke svarede til en ”specialiststilling” og det var for dem fuldstændig lige meget, at der ikke fandtes anden tilgængelig arbejdskraft, som på kvalificeret vis ville kunne varetage arbejdet. Udlændingestyrelse vurderede, at mine kvalifikationer og stillingen krævede en løn på 33-43.500 kroner. Vurderingen var baseret på HK’s statistiker for en stilling, som simpelthen ikke findes!

Kort sagt finder en fuldstændig velintegreret udlænding i Danmark et job, som ingen andre ville kunne klare, hvilket syntes ligegyldigt for Udlændingestyrelsen, endda på trods af at det kommer både virksomhedens og Danmarks økonomi til gavn. De mystiske regler skal følges, uanset hvor tåbelige og urimelige de er.

I januar 2006 blev sagen anket til en højere instans (Integrationsministeriet) og baseret på Civiløkonomernes og selve HK’s holdning: At startlønnen på 24.000 kr. var normal i min situation. I slutningen af august, næsten 8 måneder efter sagen blev anket og 15 måneder efter sagens start, traf Integrationsministeriet afgørelsen, at vores argumentation kunne ”føre til et andet udfald”.

Givet at…
1. Udlændingestyrelsen flere gange har oplyst mig fejlagtigt om kravene for udstedelse af opholds- og arbejdstilladelse,
2. Udlændingestyrelsen har baseret sin beslutning på urealistiske og indtil i dag ikke grundede statistikker,
3. Udlændingestyrelsen har taget uendelige 15 måneder for at nå den sidste afgørelse i sagen,
4. Udlændingestyrelsen ikke tillader behandling af to sager samtidig og praktisk set har forhindret mig i at finde et bedre job, mens jeg ventede på en afgørelse,

…konkluderer jeg, at Udlændingestyrelsen aldrig har givet mig en reel chance og har forhindret mig i at få opholds- og arbejdstilladelse.

Jeg føler mig nødsaget til at protestere imod det, som er en uacceptabel behandling af enhver person, som har et fair ønske om at bidrage til, og ikke udnytte, det danske samfund og den danske økonomi.

Som en person, der frivilligt har besluttet sig til at leve et liv med tæt forhold til Danmark uden for landet (jvf. arbejdet på det Danske Konsulat i São Paulo og den Danske Ambassade i Lissabon) og et fuldstændig integreret liv i landet, som nyder og promoverer de danske værdier og i over 10 år har bidraget til det dansk samfunds økonomi og kulturliv, føler jeg mig svigtet af regler som ingen kommer til gavn. Ydermere føler jeg mig krænket over den usle behandling.

Sagen er afgjort og jeg har intet håb om, at denne protestmeddelelse vil komme mig til gavn. Men jeg inviterer alle danskere, som elsker dette land, ligesom jeg gør, til at tænke over hvilket fremtidigt samfund de ønsker skabt i dette land og om det skal inkludere/støttes af flittige udlændinge. Skal Danmarks fremtid skabes af regler og institutioner som smiler til udlandet, mens dets bedste venner sparkes ud af bagdøren?

/Anders 🙁

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

One Response to Hvorfor ??

  1. Jeanette og Tine says:

    Har klart en grim smag i munden, men af helt andre grunde

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *